- Visninger: 419
Aktiv sommeruge 2016
I 2016 var der Aktiv Sommeruge 1. og 3. august. Der var tilmeldt 23 børn fra 3. – 8. klasse i aktiviteten Foto.
Der var desværre 2, der måtte melde fra på gr. af sygdom. Den ene film nåede en veninde med lidt hjælp at lave. Den anden har jeg lavet.
Det er noget andet, når der ikke bliver meldt fra…
De havde på forhånd fået kamera og film udleveret, og skulle selv ud at fotografere, hvorefter jeg fik filmen retur til fremkaldning. Alle gik til opgaven med en begejstring, der kun kan smitte af på os. Interessen for at lave billeder på den gode gamle håndværksmæssige måde er der stadig.
I år var 15. gang, og vi er enige om, min hjælper Søren og jeg, at så længe vi synes det er sjovt, og der er interesse for aktiviteten fortsætter vi. Hvis der da stadig er noget, der hedder Aktiv Sommeruge. Det håber vi.
Vi gentager ideen med en konkurrence, og præmien er igen et kamera (brugt).
Pressefotograf ved Skive Folkeblad, Casper Jacobsen, vil igen løse opgaven som dommer, og det er dermed i professionelle hænder. En stor tak til Casper Jacobsen.
Vinder af konkurrencen blev Mathilde. Casper Jakobsen sagde, at det er lige til en fotostat til væggen. Jeg er helt enig med ham.
Nr. 2 blev Alette
Nr. 3 blev Tobias
Nr. 4 blev Thea Marie
Søren og Anders siger alle deltagere tak for interessen og for den sædvanlige ildhu I gik til opgaven med.
Med venlig hilsen
Anders